STEFANO GIOVANNONI - GIOVANNONI DESIGN

Ekspressivt design: de udtryksfulde designs skabt af designer og arkitekt Stefano Giovannoni leger med symboler og metaforer og fascinerer med deres historiefortællende former.

 

De brands, som Stefano Giovannoni arbejder med, omfatter Alessi, Flos, Helit, Inda, LAUFEN, Magis, Nissan, Oras, Seiko, Siemens, 3M og mange andre. Ikke alene designer han industrielle produkter inden for områderne køkken, badeværelse, møbler og livsstil, biler og elektronik – han designer også interiør og arkitektur. Hans arbejde indgår i den permanente samling hos Georges Pompidou Centre i Paris og hos Museum of Modern Art i New York. Stefano Giovannoni blev født i 1954 i La Spezia og studerede arkitektur i Firenze. Han bor og arbejder i Studio Giovannoni, en restaureret gammel fabrik i Milanos centrum.

 

Med "IL BAGNO ALESSI One" har han skabt et af de mest bemærkelsesværdige badeværelsesdesigns i de seneste år. Med sin afrundede, bløde form, som fremhæver det organiske aspekt ved badeværelset, blev den gulvstående håndvask Tam-Tam præmieret med en Design Plus Award, og den udgør det visuelle anker og afgørende designelement i badeværelset, som var et samarbejde mellem Alessi, LAUFEN, Oras og Inda.

 

Designet "IL BAGNO ALESSI One" af Stefano Giovannoni blev en rigtig badeværelsesklassiker. Nu er "IL BAGNO ALESSI One" blevet udvidet med nye sanitetsdesigns og en helt ny møbelserie. Hvad gav dig lyst til at udvide denne serie?

 

Da "IL BAGNO ALESSI One" blev lanceret i 2002, var det et af de hidtil mest innovative kollektioner. I dag er det blevet en badeværelsesklassiker, kendetegnet ved ikoniske produkter såsom den gulvstående håndvask, "Tam-Tam", vandhaner karakteriseret ved deres organiske former, eller det dråbeformede toilet med keramisk top. Jeg havde stor lyst til at finde ud af, hvor meget potentiale der stadig var i denne vellykkede kollektion – og hvad Laufen er i stand til at opnå med sin avancerede keramikteknologi. Ved den første kollektion fokuserede vi mere på hvert enkelt produkts appel end på at dække en hel vifte af typologier. I den anden kollektion, efter næsten ti år, følte vi, at det var det rette tidspunkt til at videreudvikle projektet ved at skabe nye typologier, som var mere sofistikerede og mere velegnede til større projekter, som kunne opfylde en bred vifte af specifikke krav. Så vi udfyldt dette hul ved at definere de manglende typologier gennem delvist forsænkede og nye nedfældede vaske, som var større end de tidligere udgaver, og vi lancerede helt nye produkter, altid stærke og innovative, som f.eks. "Tun"-vasken, en ny serie med "Tam-Tams" og et nyt elektronisk armatur.

 

Hvad gør "IL BAGNO ALESSI One"-designet tidløst og alligevel moderne?

 

Fra begyndelsen var æstetikken i "IL BAGNO ALESSI One" præget af symbolske former med en stærk identitet, der stammer fra naturen selv og er forankret dybt i menneskehedens kollektive underbevidsthed – såsom idéen om en hvid sten, der er poleret af vand. Produkterne udmærker ikke sig ved deres detaljer, men ved deres styrke, klarheden i deres koncept og ved deres organiske former, som sender et budskab om renhed og udtryksfuldhed. “IL BAGNO ALESSI One” repræsenterer virkeligt det tidløse – trendy, men det følger ikke nogen bestemt stil, som noget der er skabt af naturen selv.

 

"Elementerne i dette projekt er meget innovative og forbilledlige. Stefano formåede at hæve sig over sin egen personlige stilistiske standard, som har præget stort set alt det bedste design fra 1980'erne og 90'erne via en meget innovativ tilgang til design, som jeg ville definere som "meta-stilistisk". Han har været i stand til frit og behændigt at trække på det brede spektrum af former, der er blevet stillet til rådighed for os, og skabe genstande, der både er enestående og menneskelige." - Alberto Alessi.