ANDREAS DIMITRIADIS - PLATINUMDESIGN

Hver detalje skal have en klar funktion: det er det centrale i Andreas Dimitriadis udvikling af hvert eneste design. Ud fra denne tankgang skaber ejeren af Platinumdesign i Stuttgart og hans 10 dygtige designere, CAD-specialister og modelbyggere deres produkter – også til badeværelsesspecialisten Laufen – som skaber merværdi for kunden og appellerer stærkt til følelserne.

Laufen kendte allerede Andreas Dimitriadis fra hans tid hos Phoenix Design, hvor han i mange år deltog som projektleder i udvikling af succesfulde premium badeværelsesserier og fra 2003 også som medejer. Siden 2007 har han fortsat dette frugtbare samarbejde fra sin egen tegnestue, Platinumdesign. Han har designet adskillige badeværelsesserier og en serie af armaturer, og han har desuden nydesignet en badeværelsesserie for Laufen. "Jeg har nu haft tætte bånd til Laufen i 16 år. Selv mange ægtepar holder ikke ud så længe," griner Andreas Dimitriadis. "Det er nok, fordi vi er bundet sammen af en dyb kærlighed til badeværelser og keramik."

Med Laufen er Dimitriadis fascineret af den schweiziske tilgang til design: "Design by Laufen har sin helt egen personlighed," siger han begejstret.  "Det har dybde og substans, som man kan mærke. Selv arbejdsprocesserne er originale og autentiske." Han er især begejstret for materialet keramik, som han forstår som menneske, et autentisk materiale med karakter. "Keramik er ikke ultra-præcist og ikke ulideligt perfekt," reflekterer Dimitriadis, " men det er et organisk materiale, som dermed passer godt til den menneskelige krop." Han tilføjer med et smil: "I badeværelset er mennesket selve målestokken for alle tingene – design er jo ikke et mål i sig selv, men det skal tjene mennesket."

Platinumdesign er dog ikke kun involveret i badeværelsesdesign, men de skaber også blandt andet telefoner til Siemens Gigaset, navigationsudstyr til Navigon og kvalitetssymaskiner til Bernina. "I sidste ende ser vi det som vores mål at kunne tolke et brand," forklarer han, "med fokus på vores kunder og deres økonomiske succes. Vi giver simpelthen brandet et unikt udtryk."