WIEL ARETS - WIEL ARETS ARCHITECTS

Perfektion med fokus på funktionalitet: designs udført af den hollandske arkitekt og designer, Wiel Arets, skaberen af ILBAGNOALESSI dOt for LAUFEN, emmer af både opfindsomhed og praktisk anvendelighed.

ILBAGNOALESSI dOt – et samarbejdsprojekt mellem Alessi og LAUFEN Bathrooms – er det første badeværelsesprojekt af designeren Wiel Arets.

Ved udarbejdelsen af designet lagde Arets særlig vægt på at sikre, at de enkelte dele ikke distraherer folk fra det egentlige formål med badeværelset – at føle sig ren i krop og sjæl. Wiel Arets: "Helheden baserer sig på de stærke sider ved de enkelte dele. Hver del skal opfylde sit eget formål uden at blive alt for dominerende. Alle delene skal på alle måder skabe et rum til afslapning. Formernes design er meget enkelt men gennemgående for alle delene, hvilket betyder, at de skaber et helhedsindtryk af fred og ro. Når man kigger nærmere efter, kan man også se, at deres former perfekt passer sammen med deres funktion." Mens den hollandske arkitekt og designer Wiel Arets designs uden tvivl er baseret på intellektuelle koncepter, så er de også pragmatiske. Hans mest betydningsfulde arbejde omfatter Academy of Art and Architecture i Maastricht og AZL Pensions Funds hovedkvarter i Heerlen, Holland.

Wiel Arets blev født i 1955 i Heerlen og blev uddannet på det tekniske universitet i Eindhoven i 1983. I 1984 grundlagde han Wiel Arets Architect & Associates i Heerlen, som senere flyttede til Maastricht i 1996. Han har holdt foredrag over hele verden ved akademier og universiteter i blandt andet London, Wien og New York. Han bestrider i øjeblikket Berlage-professoratet ved det tekniske universitet i Delft.